Empati hos børn og unge med autisme er en bog, der nemt kan anvendes som et forståelses-, inspirations- og refleksionsværktøj for os, som arbejder med og har interesse for børn og unge med autisme. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, og forfatterne beskriver meget fint, hvad autisme er, hvad empati er, hvordan empati kan iagttages, og hvad der kan være begrænsende for empatiens udtryk. Bogen inspirerer også med eksempler på, hvordan empati kan trænes og udvikles.

Empati er evnen til at registrere, forstå og sætte sig ind i andres tanker og deres følelsesmæssige tilstande. Empati kan sammenlignes med et kompas til at forstå og finde vej i den sociale verden. De fleste mennesker fødes med evnen til at vise empati, selv børn og unge med autisme. Grundet deres autisme har de nedsat evne til at vise empati på samme måde som de fleste andre. Det betyder at vi, der er omkring børn og unge med autisme, skal være ekstra opmærksomme og kigge ekstra godt efter de små tegn på empati, som børn og unge med autisme viser os, og gøre os umage med at forstå deres empatiudtryk samt møde og understøtte dem og deres empatiudvikling.

Empati kan deles op i en emotionel del og en kognitiv del. Barnet udvikler først emotionel empati i takt med den relation og omsorg, som barnet får fra de tætteste omsorgspersoner i den tidlige barndom. Fx spejler barnet andres reaktioner og reagerer, når det ser andre smile/græde, så smiler/græder barnet også.

Den kognitive empati bygger på evnen til at forstå andres følelser og reaktioner og den kognitive empati udvikles først, når barnet selv har en forståelse af sin omverden ud fra egne erfaringer og blevet mere bevidst og i stand til at regulere sine følelser, reaktioner og handlinger i en variation af vrede, frygt, ked-af-det og glæde.

Børn og unges evne til forarbejdning af den sociale verden kræver opmærksomhed, koncentration og energi. Ligeledes forudsætter det, at barnet eller den unge er i stand til at aflæse, forstå og bearbejde mimik, kropssprog og påklædning, samtidig med at de skal forstå, hvad der bliver sagt, lytte til ordvalg og tonefald, tolke følelser, både alt det verbale og det nonverbale, måske opfanger barnet eller den unge eventuel lugt og medtager evt. sine tidligere erfaringer med personen. Samtidig skal barnet eller den unge prøve at sætte sig i den andens sted, regulere sine følelser og handlinger i takt med ord og handling i det sociale samspil. Børn og unge med autisme er derfor på overarbejde i al social interaktion.

At have svært ved at vise empati er ikke det samme som, at barnet eller den unge ikke vil kunne lære at vise en form for empati i et vist omfang. Barnet eller det unge menneske med autisme skal derfor have hjælp til at forstå og hjælp til at udvikle empati, og barnet eller den unge med flere diagnoser har derfor det dobbelte empatiproblem. Mange faktorer kan derfor forstyrre denne proces fx opmærksomheden, koncentrationen, bearbejdelsen, visuelle og auditive forstyrrelser, manglende forståelse og meningsfuldhed samtidig med at der er brug for en noget længere bearbejdningstid.

Træning af empati bør foregå under trygge rammer, hvor det er ok at fejle, og bestå af mange gentagelser af handlinger, lege og aktiviteter med aktive forarbejdninger. Træningen bør visuelt understøttes med billeder eller genstande der fx benyttes i lege, på skovture, ved fødselsdag, juleaften og lign., så barnet eller den unge får viden og erfaring om, hvad man skal bruge i hvilke situationer.

Det kan også være følelserne, der kan komme i spil i situationerne, der visualiseres. Træningen kan fx også bestå af øvelser med ligheder og forskelle mellem barnet selv og andre samt genstande og begreber, der kan betyde flere ting. Evnen til at abstrahere indgår i empati, fordi man er nød til at kunne skelne imellem forskelle og ligheder mellem sig selv og andre.

Sproget er en vigtig del i at understøtte og træne empati. Sproget kan anvendes til at beskrive omverden, genstande, guide i situationer og henledningen af barnet og den unges opmærksomhed på dets og andres handlinger og følelser. 

Autisme-diagnosen baner ofte vej for hjælp og ressourcer til børn og unge, men diagnosen kan også præge deres selvforståelse og selvopfattelse, da samfundets måde at beskrive børn og unge med autisme på ofte begrænser tilgangen til den enkelte person ift, om det er diagnosen, der kommer før personens egenskaber. Børn og unge med autisme føler sig ofte vurderet ud fra deres diagnose og heraf sat i bås med de begrænsninger og muligheder, der ligger i samfundets indretning.

Sidst i bogen er der lidt om principper for praksis i Pixi-udgave: tips til praksis, lidt forklaringer på forskellige begreber og udviklingstendenser i samfundet, forskning og hvad der kan påvirke og gavne børn og unge med autisme.

Alt i alt en god, spændende og nyttig bog som er anbefalelsesværdig og som kan læses igen og igen af bogens målgruppe, som er fagfolk og forældre, der har interesse for empatiforståelse hos børn og unge med autisme.