Bogen, som er inddelt i fem dele, gennemgår forskellige vinkler på, hvad hybridarbejde er, hvordan det ændrer vores interaktionsmønstre, hvilke konsekvenser det har, og hvad vi skal være opmærksomme på ved de nye måder at arbejde på. Det giver en logisk opbygning, som både gør det muligt at læse bogen fra ende til anden og at dykke ned i enkelte kapitler. Jeg vil dog anbefale, at man begynder med det første kapitel, som definerer hybridarbejde og trækker på tidligere forskning om emnet.

Ifølge Christensen er hybridarbejde en måde at arbejde på, hvor udførelsen af arbejdet er en blanding af, at nogle gange udføres arbejdet i arbejdspladsens fysiske bygninger, og andre gange udføres arbejdet andre steder end i arbejdspladsens fysiske bygninger. Eksempelvis hjemmefra. Pointen er, at hybridarbejde bygger på det samme grundlag som arbejdspladsen, før hybridarbejde blev så udbredt. Derfor ændrer det ifølge Christensen på nogle helt grundlæggende interaktionsmønstre, som får en række konsekvenser for arbejdspladsen. Som jeg vil komme ind på senere, er det både godt og skidt. Hybridarbejde er først og fremmest muligt, fordi der er nogle ting ved vores arbejde og arbejdspladser, der har ændret sig. Christensen peger bl.a. på at arbejdets karakter ændrer sig, fordi det i stigende grad er immaterielt. Meget arbejde kan derfor laves hvor som helst og er i princippet ikke bundet til en bestemt lokation. Det er samtidig blevet muliggjort af den teknologiske udvikling, som vi så i særlig udbredt grad under pandemien. Den pustede ifølge Christensen til endnu et vigtigt fundament, nemlig den enkeltes frihedsforventning. Nedlukningen viste, at det faktisk er muligt at udføre en stor del af vores arbejde hjemmefra, og derfor har vores frihedsforventning ændret sig. Vi forventer af vores arbejdsplads, at vi kan arbejde hjemmefra, og det er blevet et tydeligt konkurrenceparameter for arbejdspladserne, når de skal rekruttere og fastholde medarbejdere.

Christensens pointe er, at hybridarbejde rammer ned i dette grundlæggende fundament og derfor ændrer vores interaktionsmønstre på arbejdspladsen. I tre kapitler fokuseres der herefter på tre områder: 1) energi, forpligtelse og righoldighed, 2) det sociale og 3) opfattelsen af afstand. Styrken i de tre analyser er, at vi selvfølgelig alle har oplevet, at noget nyt sker, når flere arbejder hjemme. Men her giver Christensen konkrete bud på, hvilke nye mønstre det er, vi ser. Og hvorfor. Hvilken betydning har de færre analoge møder? Hvorfor har de fleste nydt godt af nogle gange at arbejde hjemme og ikke konstant blive udsat for sociale interaktioner med kolleger? Hvad gør afstanden til arbejdspladsen ved vores måde at arbejde på, når vi er derhjemme? Analyserne giver et godt grundlag for at se på ens egen arbejdsplads, og undersøge interaktionsmønstre her. I forlængelse af analysen giver Christensen derfor også en række bud på, hvilke konsekvenser forandringerne har for arbejdspladsen. Det gælder særligt ift. koordination og motivation.

Sidste del af bogen bygger på den første analytiske del og prøver at undersøge begrænsninger, bevægelser og balancer ift. hybridarbejde. Det er tydeligt, at Christensen pointe er, at selvom der er mange muligheder i hybridarbejde, så er det helt afgørende, at der både sættes rammer og stilles krav. Hvis en arbejdsplads skal fungere socialt, når medarbejderne er der en mindre del af tiden, så skal der være vilje til fællesskabet på andre tidspunkter. Det kommer særligt til udtryk i det fremragende kapitel Stemningsdræber, der indledes med følgende: Vi er sammen om at etablere og vedligeholde sociale fællesskaber, og vi er også sammen om at ødelægge sociale fællesskaber. Det er vigtigt at være opmærksom på, at stemningen på en arbejdsplads er med til at give energi og inspiration. Og hvis den ikke er tilstede, så kan motivationen langsomt forsvinde. Ifølge Christensen betyder det ikke, at vi skal forbyde medarbejdere at arbejde hjemmefra jf. det ændrede fundament for vores arbejdsliv. Men vi skal tænke os om. Her har ledelsen ifølge Christensen også en afgørende rolle. De skal være med til at sætte rammer for både hjemmearbejde og arbejdet på arbejdspladsen. Det kan fx være dage, hvor alle er på arbejde, og faste mulige hjemmearbejdsdage.

Hybridarbejde giver et solidt fundament til at forstå de forandringer, der rammer mange arbejdspladser lige nu. Selvom nye måder at arbejde på har sat os fri, så risikerer det at føre til et frihedsparadoks, hvis vi ikke er opmærksomme på at få sat nogle gode rammer. Her er Hybridarbejde er godt sted at starte.