I to dele giver Konfliktkompetent både en indføring i, hvordan vi kan forstå konflikter fra forskellige teoretiske perspektiver, og en lang række måder at løse dem på. I første del giver Bohni en indsigtsfuld gennemgang af konfliktens natur ud fra devisen om, at de på én gang er bøvlede, nødvendige og uundgåelige. Den sidste pointe er for mig at se en af bogens vigtigste. Det bliver særligt tydeligt til slut i et kapitel om mod, som jeg vil vende tilbage til.

Konflikter, siger Bohni, kan både handle om følelser, forståelse og adfærd. Det betyder, at der både kan være tale om rollekonflikter, organisatoriske konflikter, behovskonflikter osv. Med udgangspunkt i forskellige teoretiske positioner undersøger bogen de forskellige konflikttyper, hvilket giver en grundig forståelse af konfliktens væsen. Pointen er, at vi skal lære at håndtere konflikterne dvs. opbygge en konfliktkompetence. Bohni tager udgangspunkt i de tre begreber: hovedet, hånden og hjertet. Med hovedet skal vi have viden om konflikter og sprog for, hvad der udfolder sig i samspillet mellem modsatrettede viljer. Det indebærer bl.a. at blive bedre til at kunne se en sag fra flere sider, så det på den måde bliver nemmere at se, hvad konflikten handler om. Med hånden skal man kunne gøre og handle i praksis dvs. have et anvendeligt handlerepertoire til rådighed. Det er bl.a. de fire konfliktnøgler, som præsenteres i bogens anden del. Og med hjertet gælder det modet til at kunne være i konflikter. Det er ifølge Bohni den vanskeligste del at mestre, fordi det er så svært for os at være i situationer, som kan virke truende for os.

Ifølge Bohni er en af grundene til, at vi kan synes det er så svært at være i konflikter, at vi ofte kommer til at forstå dem lineært frem for cirkulært. I en lineær forståelse af en konflikt, er vi mest opsatte på at forstå konfliktens oprindelse og årsagsforklaring, som regel fordi det kan fritage os for skyld eller placere os i en offerposition. Løsningen i den lineære konfliktforståelse vil derfor ofte være, at den ene part skal sige undskyld på den helt rigtige måde og påtage sig hele skylden for konflikten. I den cirkulære konfliktforståelse udvikler en konflikt sig ikke med udgangspunkt i en bestemt handling, men ved at begge parter gensidigt påvirker den. Konflikten er dermed ikke længere et resultat af en årsag, men snarere et dysfunktionelt samspilsmønster, som undervejs er opstået imellem og vedligeholdes af parterne. Det betyder, at der kommer langt større fokus på at fortolke situationen for at kunne løse den.

Første del er som sagt grundlaget for at kunne gå i gang med anden del af bogen og er en virkelig fremragende indføring i et komplekst teoretisk felt. Bohni gengiver både en række modeller, som nemt vil kunne bruges fx i et ledelsesteam, og har også flere refleksionsspørgsmål, som kan bruges undervejs i læsningen eller efterfølgende til dialog.

Anden del af bogen består af en gennemgang af de fire konfliktnøgler: kontaktfuld, nænsom, undersøgende og sindig. Hvert af de fire kapitler er bygget op på samme måde med en kort præsentation og derefter omkring fem greb, der kan gribes til i løsningen af en konflikt. Det vil fylde for meget at gennemgå alle konfliktnøgler, men jeg vil dog fremhæve den undersøgende, som jeg finder særligt interessant. Det første greb handler her om at gøre sig fri af mentale fælder. Vi har meget ofte en strategi med ikke for alvor at lytte, når vi er i konflikt med andre. Det har vi ifølge Bohni bl.a. svært ved, fordi vi kan falde i forskellige fælder, hvor vi fx tillægger den anden motiver eller karaktertræk, som blokerer for, at vi overhovedet vil høre. For eksempel kan jeg falde i selvretfærdighedsfælden, hvor jeg er den krænkede part, og er så sikker på, at jeg er blevet behandlet urimeligt, at jeg slet ikke vil høre på den andens argumenter. Men ved at blive bevidst om, at jeg befinder mig i en mental fælde, så kan jeg også befri mig fra den. Et andet greb er at lytte reflekterende dvs. forsøge at gengive den andens pointer så præcist som muligt, så jeg sikrer, at jeg forstår dem. Det kan skabe et bedre fælles grundlag til at kunne løse konflikten.

Det er en stor styrke i anden del af bogen, at den så tydeligt er rettet mod praksis. De enkelte greb er lette at forstå, og der er undervejs flere øvelser og refleksionsspørgsmål, som læseren kan anvende og afprøve. Det giver et godt afsæt for at kunne bruge den som leder og medarbejder.

Som tidligere nævnt omhandler det sidste kapitel i bogen mod. Selvom det er kort, så er det hele grundlaget for emnet og kunne måske med fordel enten have stået som det første eller fyldt lidt mere. Bohnis pointe er, at modet til at være i konflikter er hele fundamentet for at kunne løse dem. Men det er på mange måder kontraintuitivt for os som mennesker: vores nervesystem [er] indrettet til konstant at overvåge omgivelserne for trusler og reagere instinktivt og emotionelt, når en fare registreres. Disse mekanismer har bestået tidens prøve, når det handler om at overleve det fysiske møde med rovdyr og fjender af egen art. Det betyder, at vi skal øve os i at kunne være i konflikter. Vi skal kunne lægge masken og vise sårbarhed, fordi det i mange tilfælde er forudsætningen for at kunne tale ærligt sammen. Her giver Konfliktkompetent glimrende redskaber til at komme i gang, men selve øvelsen må vi foretage os ude i virkeligheden.