Januar 2005

Pablo Henrik Llambias har med Socialhunden begået en god gedigen ungdomsroman. Den formår på én gang at være både sjov og vedkommende, og samtidig vise mærkværdigheder og modsigelser i ”den danske model”.

”På et sted, hvor jorden samlede sig omkring en lille tue, satte den sig endelig ned og lagde en stor flot klat. Den sørgede for at få det sidste ud, så der dannede sig en lille top på lorten. Derefter trak den rumpen gennem græsset for at gøre arbejdet helt færdigt. Til sidst stillede den sig op ad Severinsens hvide hus og pissede på det.”
Fidél, som er skoledrengen Jakobs hund, vinder næppe nogen popularitetskonkurrence i det pæne kvarter i Gug nær Aalborg. Og da slet ikke hos Severinsen, i hvis pæne have hunden ofte forretter sin nødtørft. Jakobs have derimod er som en enorm jungle fyldt med mærkelige skulpturer, som hans far Marx går og hugger ud af sten, mens han råber ”skiderikker” til forbipasserende og drikker store mængder rødvin. Derudover har Jakob ikke den rigtige hudfarve og burde derfor enten bo i et socialt boligbyggeri eller skrubbe hjem til ”Krakemutistan”, som naboerne siger. Men Jakob er samtidig hovedpersonen Aslaks bedste ven, og så gør de ting slet ikke noget. Ja, faktisk er det helt fint, for hjemme hos Aslak går det alt for meget ”efter bogen”, og det kan nemt blive for kedeligt.

Desværre må Marx og Jakob erfare, at man er nødt til at følge ”den danske model”, ellers får man besøg af myndighederne, som i dette tilfælde er repræsenteret af socialdamen Jonna. Hun giver Marx en sidste chance for at vise, at han kan passe Jakob ordentligt. Herefter tager Aslak og Jakob straks affære. De udnævner Fidél til verdens første socialhund, som skal sørge for at tingene bliver gjort efter bogen, så ”den danske model” kan bevares. Det kommer dog på ingen måde til at gå helt efter bogen, og man lader sig glædeligt overraske både af Llambias’ gode fornemmelse for skoledrengenes univers, når de for eksempel forsøger at styre dyrene med tankens kraft, og af et forrygende fortælletempo som gør, at man ikke keder sig i selskab med Socialhunden.